SCIENCE BASED TARGETS

Klimaforandringer kræver målrettet handling og klare, videnskabeligt funderede mål. Hos furnipart arbejder vi struktureret med at reducere vores klimaaftryk – både i egen drift og på tværs af værdikæden for at bidrage til den globale omstilling.

About us

I 2025 blev furniparts klimamål godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi) og er dermed i tråd med målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C og nå net-zero emissioner senest i 2050.

SBTi giver virksomheder en klar og videnskabelig retning for reduktion af CO₂-udledninger. Målene kan kun godkendes, hvis de lever op til SBTi’s kriterier, som er baseret på den nyeste klimavidenskab og Paris-aftalens målsætninger.

VORES MÅLSÆTNINGER

Vi har sat en ambitiøs og langsigtet retning for vores klimaindsats. Med videnskabsbaserede mål arbejder vi målrettet på at reducere vores samlede drivhusgasudledninger – både i egen drift og på tværs af værdikæden. Vores ambition er klar: markante reduktioner frem mod 2030 og net-zero i 2050 i overensstemmelse med SBTi’s kriterier.

SCOPE 1 & 2
Inden 2030 forpligter furnipart sig til at reducere de absolutte drivhusgasudledninger (scope 1 og 2) med 42 procent i forhold til basisåret 2021.

SCOPE 3
Vi forpligter os til at reducere vores absolutte drivhusgasudledninger inden for scope 3 på tværs af værdikæden.

NET-ZERO

Net-zero i 2050 med mindst 90% reduktion på tværs af alle scopes. (De resterende udledninger kan kun neutraliseres i overensstemmelse med SBTi’s kriterier).

VORES VEJ TIL REDUKTIONER

Vores klimaansvar starter hos os selv – men det slutter ikke dér.

Vi reducerer vores direkte udledninger med konkrete handlinger og langsigtede investeringer. Samtidig arbejder vi målrettet med den største del af vores klimaaftryk: hele værdikæden.

Fra materialevalg og produktion til transport, emballage og produktets levetid tænker vi ansvar ind i hver beslutning. Også det, der sker efter salget. For os handler det ikke kun om at mindske udledninger – men om at designe løsninger, der holder længere, kan cirkulere og skabe forandring.

About us

FREMSKRIDT OG RAPPORTERING

Godkendelsen af vores klimamålsætninger forpligter os til faktiske og betydelige CO₂ reduktioner. Vi opgør og rapporterer årligt vores udledninger efter GHG-protokollen og offentliggør fremskridt mod reduktionsmålene. Målene gennemgås løbende og justeres ved væsentlige ændringer med nye beregninger som valideres. For at sikre overensstemmelse med den nyeste klimavidenskab opdateres beregninger og mål som minimum hvert femte år efter gældende retningslinjer.